Andrés Önd á íslensku er náttúrlega hreint menningarslys og ekkert annað. En Andrés á dönsku hefur reyndar verið á hnignunarskeiði síðustu fjörutíu árin eða svo. Sennilega alveg frá því farið var að semja og teikna sögurnar að hluta í Danmörku og á Ítalíu. En er til meiri snilld en Den hulkende sömand?

Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
... hvor kun bølgerne hører min gråd!
Kun dér kan jeg glemme de drømme, vi drømte,
dengang du var med i min båd
Nu sætter jeg sejlet og stævner mod land
og synger den eneste sang som jeg kan.
Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
kan en kølhalet and hulke ud.

Eða þetta:

Nu letter jeg anker og spuler mit dæk
- mit svulmende hjerte er rent sprunget læk.

Danski þýðandinn, Sonja Rindom, er náttúrlega snillingur, enda var hennar fílósófía: ,,Rindom mente ikke, man skulle forenkle sproget, bare fordi mange læsere var børn. Tværtimod stræbte hun efter at gøre taleboblerne finurlige og opfindsomme, og dermed indgav hun ikke bare mange danske børn lysten til at læse og lære nye ord, hun modbeviste også visse pædagogers påstand om, at man kun kan tale til børn med ord, de forstår i forvejen."